Bag facaden: Sådan konstruerer vi værktøjer hos Hjernø

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Bag facaden: Sådan konstruerer vi værktøjer hos Hjernø

Det er vigtigt at få så mange øjne som muligt på et værktøj.

Derfor udnytter vi hos Hjernø, at vi er Danmarks største værktøjsfabrik med et helt hus fyldt med værktøjsspecialister.

”Vi har fundet ud af, at vi har vældig meget glæde af at være en stor værktøjsfabrik med mange ansatte, fordi vores konstruktører kan sparre med hinanden om de enkelte konstruktioner,” forklarer administrerende direktør Aage Agergaard.

”Det handler om at få så mange øjne på konstruktionen som muligt, inden man måske kommer til at male sig selv op i et hjørne.”

Mange øjne på værktøjet
Helt lavpraktisk betyder det, at når en konstruktør går i gang med at konstruere et nyt værktøj, sparrer vedkommende allerede med en kollega, når det første udkast ligger klart.

Senere i processen – typisk når alle principper i værktøjskonstruktionen er ved at være på plads – mødes konstruktøren med en række konstruktørkolleger og gennemgår konstruktionen råt for usødet.

Til sidst, når værktøjet er 99 procent færdigt, afholdes der et værktøjsmøde med deltagelse af såvel konstruktør som produktionsfolk for at være sikker på, at værktøjet er designet så optimalt som muligt i forhold til både produktion og funktion - samt ikke mindst at det er servicevenligt ude hos kunden.

Er der behov for det, foretager konstruktøren de sidste tilretninger. Herefter udarbejdes der en komplet produktionsplan for værktøjet, så produktionen forløber så effektivt som muligt.

”På den måde kan vi også sikre os, at vi udnytter maskinkapaciteten optimalt og dermed også er konkurrencedygtig,” slutter Aage Agergaard.