Nyt kundekontor sikrede lynhurtig indkøring af nye værktøjer

  • Velkommen
  • Nyheder
  • Nyt kundekontor sikrede lynhurtig indkøring af nye værktøjer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Nyt kundekontor sikrede lynhurtig indkøring af nye værktøjer

Med flytningen til vores nye domicil har vi fået skabt plads til et særligt kundekontor, der er etableret i tilknytning til vores nye testcenter.

Her kan vores kunder i fred og ro opholde sig, mens de venter på, at deres værktøjer bliver indkørt og testet.

Der er mødebord, mikroskoper, storskærm, internetadgang, frisk kaffe og arbejdsro. Og så ligger lokalet lige ved siden af kantinen, hvilket jo heller ikke er helt uvæsentligt.

Og kundekontoret har allerede vist sit værd i forbindelse med en opgave for en udenlandsk kunde.

 

Krævende værktøjer krævede hurtig respons

Opgaven involverede fremstillingen af en række teknisk krævende værktøjer indeholdende 50 procent glas - hvilket har stillet store krav til blandt andet flowsimulering, da emnet på grund af det høje indhold af glas ikke svinder lige meget på langs og på tværs af fibrene.

På grund af det vanskelige råmateriale tager indkøring og FAT-tests af den slags værktøjer i mange tilfælde lang tid, da emnerne fra værktøjet ofte skal sendes frem og tilbage mellem Hjernø og kunden ad flere omgange, før værktøjet er endeligt godkendt.

”Men med 13 værktøjer ville det betyde rigtig mange forsendelser frem og tilbage, så vi syntes, det gav mening at invitere kunden til Danmark, så vi kunne få respons på værktøjet med det samme,” forklarer Hjernøs administrerende direktør Aage Agergaard.

 

En succeshistorie

Den udenlandske kunde endte med at tilbringe knap to uger i Odense, mens værktøjerne blev prøvestøbt, indkørt, testet og justeret. Undervejs fik han selskab af sin kunde, som emnet skulle fremstilles til.

Selvom projektet er omfattet af en NDA, kunne kunden gennem samtlige to uger arbejde i fred på kundekontoret uden risiko for, at emnerne blev set af andre gæster i huset. Og samtidig sikre hurtig respons på værktøjet ved at kunne foretage test og godkendelse på stedet.

”Det betød, at vi kunne indkøre og få godkendt samtlige 13 værktøjer på under to uger. Det er virkelig hurtigt,” siger Aage Agergaard, der kalder den koncentrerede indkøringsperiode for en stor succeshistorie.

”Det gav udslag i en glad og tilfreds kunde. Og det er et godt eksempel på, hvad vi gerne vil bruge vores kundekontor til fremadrettet.”