Spåntagning 24/7

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Spåntagning 24/7

Hos Hjernø stopper maskinerne ikke, bare fordi vores medarbejdere går hjem.

De fleste af vores bearbejdningsmaskiner er i forvejen selvkørende, og senest er det lykkedes os at udvikle en metode, der gør det muligt for fræsemaskinerne at køre mere optimalt om natten – med højere spåntider og hurtigere levering til følge.

”Vi har fået nye, effektive skærende værktøjer hjem, som er specielt godt egnet til natkørsel, og som arbejder efter ’side cut’-princippet. Princippet har egentligt været kendt i mange år, men ved også at udfordre vores leverandør af CAM-software, er denne form for spåntagning blevet meget effektiv,” forklarer administrerende direktør Aage Agergaard og uddyber:

”Tidligere har det været en udfordring for vores fræsemaskiner at køre ubemandet om natten, blandt andet fordi de drukner i spåner. Men det er ikke længere noget problem med de nye værktøjer og CAM software – ikke en gang med store spåner,” forklarer Aage Agergaard.

Jagter alle optimeringer
Optimeringen af spånprocesserne er en del af Hjernøs større optimeringsprojekt, der skal reducere gennemløbstiderne med 30 procent.

”Vi jagter alle optimeringer for tiden – og alle afkroge bliver afsøgt. Ambitionen om 30 procent kortere gennemløbstider er en forholdsvis ambitiøs én af slagsen, så nye rutiner i produktionen gør det ikke alene. Vi er rundt at optimere på alle ledder og kanter i virksomheden,” understreger Aage Agergaard.