Serieordrer boomer hos Hjernø

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Serieordrer boomer hos Hjernø

Tendensen er tydelig hos Hjernø for tiden: Kunderne placerer flere og flere serieordrer hos os på større serier af værktøjer.

”Vi oplever, at trenden går mod, at det er hele serier af værktøjer, vores kunder køber. Og ikke, som tidligere, bare enkelte værktøjer,” siger administrerende direktør, Aage Agergaard, som tilføjer, at det gør sig gældende for såvel plastproducenter som andre kunder.

Med en medarbejderstab på cirka 50 mand har Hjernø Værktøjsfabrik som Danmarks største værktøjsfabrik i dag en størrelse, der gør det muligt at håndtere større serieordrer på ti eller flere værktøjer – vel at mærke uden at gå på kompromis med leveringssikkerheden.

30-40 værktøjer på samme tid

Målrettede investeringer i ny teknologi og produktionsudstyr betyder, at Hjernø i dag ofte har 30-40 værktøjer kørende i den daglige produktionen på samme tid uden problemer.

For kunden er totalentreprisen ifølge Aage Agergaard i sidste ende lig med en mere fordelagtig pris og ikke mindst en langt smidigere proces med hurtigere indkøring i produktionen.

”Bruger man flere leverandører, skal man som kunde ud og bede den ene og den anden værktøjsmager om at justere på deres værktøjer, hvis der laves ændringer på et andet emne. Det slipper man for ved i stedet at bruge én leverandør.”

Markante investeringer

For at leve op til det øgede ansvar som totalleverandør har Hjernø gennem de senere år investeret i ikke bare maskiner og ny teknologi, men også i viden og knowhow.

Eksempelvis råder Hjernø over eget testcenter med udlærte plastmagere, der kan teste og godkende de enkelte værktøjers funktionalitet. Ligesom man i 2015 ansatte virksomhedens første tekniske emnedesigner for derigennem at kunne bistå kunderne med emnedesign og emneoptimering.

”Det betyder, at vi kan gå ind allerede i starten af et projekt og tilbyde kunderne gratis rådgivning og sparring på konstruktionen. Det kommer både kunden og os til gode i sidste ende,” siger Aage Agergaard.