Derfor vælger kunderne Hjernø Værktøjsfabrik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Derfor vælger kunderne Hjernø Værktøjsfabrik

Hvad får egentlig vores kunder til at vælge lige os, når de skal bruge et værktøj?

Det spørger vi af og til vores kunder om. Og svaret er faktisk lidt overraskende.

For selvom den tekniske kvalitet skal være i orden, og værktøjerne skal leveres til tiden, er det i lige så høj grad pakken rundt om værktøjerne, som får kunderne til at vælge Hjernø, oplever administrerende direktør, Aage Agergaard.

”Vi er jo ikke den eneste værktøjsfabrik i Danmark. Og ifølge vores kunder ligger vi i den høje ende af kvalitetsskalaen, men det er der også andre der gør i Danmark. Når vi så spørger kunderne, hvorfor de så vælger os, svarer langt de fleste af dem, at det er på grund af vores meget komplette og specielle set-up.”

Tilbyder løsninger, ikke priser
Ifølge Aage Agergaard er de bløde værdier ofte lige så vigtige – eller ligefrem vigtigere – som de hårde værdier.

Kogt helt ned betyder det eksempelvis, at Hjernø ikke nødvendigvis bestræber sig på at lave det billigste værktøj – men derimod lave det bedste værktøj til prisen til en given opgave.

”Vi giver ikke bare en pris til kunden. Vi giver en løsning, hvor der er taget stilling til hele sammenhængen og ikke bare det rå værktøj,” forklarer Aage Agergaard.

Vil gerne ind så tidligt som muligt
Derfor har Hjernø i de seneste år investeret betydeligt i at råde over en så bred palet af kompetencer i huset som muligt.

Det betyder, at foruden dygtige værktøjsmagere har Aage Agergaard også ansat eksempelvis udlærte plastmagere til Hjernøs eget testcenter samt en teknisk emnedesigner, der kan bistå kunderne med emnedesign og anden teknisk sparring.

Dette setup fik således for nylig en stor danske kunde til at udlicitere al teknisk emneoptimering og redesign af nye emner til Hjernø. Et godt eksempel på den vej, Hjernø gerne vil gå i fremtiden.

”I den ideelle verden køber vores kunder ikke bare værktøjer af os. De køber en samlet pakke, hvor vi bidrager med teknisk viden, idéudvikling og emnedesign. Derfor opfordrer vi altid vores kunder til at komme til os så tidligt i processen som muligt,” slutter Aage Agergaard.