Dataingeniør skal gøre Hjernøs værktøjer intelligente

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Dataingeniør skal gøre Hjernøs værktøjer intelligente

Hjernø tager endnu et ambitiøst skridt i retning mod at udvikle morgendagens intelligente værktøj med ansættelsen af en data- og maskiningeniør, der skal være med til at trække endnu mere elektronik ind i vores værktøjer.

Det er en teknologisk udvikling, Hjernø allerede har taget hul på, blandt andet med implementeringen af servodrev og avancerede følere i flere og flere værktøjer, og det er en udvikling, der nu bliver accelereret yderligere.

”Vi fremstiller i forvejen mest værktøjer til krævende emner, og kunderne får flere og flere ønsker til værktøjernes funktion og integration. Det er kun på sin plads, at vi kan honorere de ønsker,” siger administrerende direktør Aage Agergaard.

Han uddyber, at vejen til øget funktionalitet og bedre udnyttelse af de enkelte værktøjer går via øget elektronik og bedre samspil med andre teknologier som vision og robotteknologi.

”Det elektronik, der kommer til at ligge i værktøjerne gør, at de bliver mere avancerede og kan klare opgaver, man ellers skulle have periferiudstyr til at klare. Det gør også, at værktøjerne i stigende grad kan overvåge sig selv, hvilket reducerer behovet for operatørbemanding.”

Godt rustet til fremtiden
Den nye medarbejder er diplomingeniør af uddannelse og tiltræder i det tidlige efterår.

Han kommer til at supplere Hjernøs konstruktionsafdeling, der i forvejen rummer fem dygtige konstruktører.

”Med fem konstruktører og nu også en ingeniør til at se på den elektroniske integration er vi rigtig godt rustet til fremtiden,” konstaterer Aage Agergaard.