Fuld skrue på produktionen hen over julen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Fuld skrue på produktionen hen over julen

Bare fordi det snart er jul, betyder det ikke, at Hjernøs maskiner kommer til at stå stille.

For selvom helligdagene omkring jul og nytår ofte er lig med lavere kapacitet, er det ikke tilfældet hos Hjernø. Tværtimod producerer vi på livet løs hen over jul og nytår.

”Takket være flekstidsordninger hos vores dygtige medarbejdere og muligheden for at lade vores maskiner køre med længere spåntider end normalt har vi mulighed for at køre med fuld produktionskapacitet hen over juleferien,” forklarer administrerende direktør Aage Agergaard.

Højt automatiserede processer
Topmoderne produktionsmaskiner er én af årsagerne til, at Hjernøs produktion ikke behøver stå stille, selvom der naturligvis er færre medarbejdere på arbejde.

”Vi har i dag supermoderne, højt automatiserede maskiner med et utal af skærende værktøjer, så de i langt højere grad end tidligere selv kan gøre emnerne færdige med et minimum af operatørinvolvering,” forklarer Aage Agergaard videre.

”Så står man og skal bruge et værktøj lige på den anden side af de perioder, hvor andre måske holder ferielukket, skal man endelig bare sige til. Så skal vi nok løfte opgaven. Også hvis det drejer sig om servicetjek eller reparationer af værktøjer.”