Farvekode rød er forbudt land hos Hjernø

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Farvekode rød er forbudt land hos Hjernø

Vidste du, at hos Hjernø er produktionsordrer med farvekode rød ikke en mulighed?

Som alle andre produktionsvirksomheder opererer vi med planlægningstavler, hvor samtlige igangværende ordrer er plottet ind. Men man finder ingen ordrer markeret med hverken gul eller rød farve.

”Jeg vil ganske enkelt ikke have ordrer markeret med rødt eller gult, for så har vi jo allerede accepteret, at en ordre er i risikozonen. Så hvis en ordre figurerer på planlægningstavlen, er det fordi, den kører og bliver færdig til tiden,” siger administrerende direktør Aage Agergaard.

Vigtigt at tage fat om eventuelle problemer
Han tilføjer, at der selvfølgelig kan opstå forsinkelser undervejs. Men så er det produktionsplanlæggerens opgave at få produktionen tilbage på gled.

Han tilføjer, at der på trods af god planlægning kan opstå forsinkelser undervejs. I så fald er det produktionsplanlæggerens opgave at få produktionen tilbage på gled.

Og hvis alle muligheder er udtømte, skal kunden involveres omgående, så man i god tid får afstemt hele forløbet sammen med kunden. Herefter kan ordren komme tilbage på tavlen til et sikkert produktionsforløb.

”Vi skal selvfølgelig erkende, at en ordre en gang imellem kan være på vej til at blive gul eller orange. For hvis man ikke erkender det, får man aldrig taget fat om problemet. Men vi må aldrig bare acceptere det og gøre ordren rød oppe på tavlen – for så bliver vi jo aldrig færdige til tiden,” understreger Aage Agergaard.