Ny portalkran til helt tunge værktøjer

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Ny portalkran til helt tunge værktøjer

Hos Hjernø håndterer vi i stigende grad store og tunge værktøjer – af og til op til fem-syv tons.

Det skyldes, at mange værktøjer bliver mere og mere komplicerede som følge af mange kaviteter og avanceret teknik. Ofte er værktøjerne stadig meget kompakte, men det hænder ofte, at værktøjet ender med at veje adskillige tons.

Derfor har vi investeret i en portalkran, som med en løfteevne på 6,3 tons netop kan håndtere den slags tunge værktøjer.

”Det betyder, at vi fremover kan håndtere værktøjer op på til 12 tons, hvis vi løfter de to formhalvdele hver for sig,” forklarer administrerende direktør Aage Agergaard.

Skræddersyet til Hjernø
Den nye kran er skræddersyet til Hjernøs produktion og er betydeligt større end vores andre portalkraner.

”Det er en væsentlig investering i forhold til, at det ”kun” drejer sig om at kunne håndtere tunge værktøjer, men det er en nødvendig én af slagsen for at fremtidssikre vores produktion,” siger Aage Agergaard.