Hjernøs kollapskerner er blevet et hit i udlandet

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Hjernøs kollapskerner er blevet et hit i udlandet

Selvom Hjernø er blandt Skandinaviens ældste og største værktøjsfabrikker, er vi ude i verden faktisk i lige så høj grad kendt for vores kollapskerner som vores sprøjtestøbeværktøjer.

Siden vi for 15 år siden udviklede vores egen type kollapskerne, er efterspørgslen på dem steget i især udlandet. Endda i en sådan grad, at vores kollapskerner i dag forhandles i lande som USA, Spanien, Italien, Mexico, Tjekkiet via en række udenlandske forhandlere.

”Vi sender adskillige hundrede kollapskerner ud i verden hvert år. Vi har konstant ordrer på dem i huset og er endt med at blive specialister inden for det felt,” lyder det fra administrerende direktør Aage Agergaard.

Produktionsklare kollapskerner
Over årene har Hjernøs dygtige teknikere løbende forfinet produktet til at være enormt præcise og meget langtidsholdbare kollapskerner med effektiv og meget slidstærk overfladebehandling samt indbygget køling.

Som noget ganske unikt fremstiller Hjernø helt færdige kollapskerner med individuel emnegeometri, som kan sættes direkte i det givne værktøj.

Aage Agergaard understreger, at Hjernø naturligvis også selv fremstiller mange hele værktøjer med indbyggede kollapskerner. Men ude i verden er der mange kunder, der først og fremmest forbinder Hjernø Værktøjsfabrik med kollapskerner.

”Den viden, vi har opbygget på dette område, har vi heldigvis kunne overføre til andre opgaver, der involverer forskellige former for værktøjsdele, der skal køre mod hinanden med yderste præcision. Så det er endt med at blive et rigtig interessant og givende forretningsområde for os,” slutter Aage Agergaard.