
Hjernø Værktøjsfabrik er ligesom alle andre naturligvis berørt af omstændighederne omkring corona-virussen, der kan føre til sygdommen COVID-19.
Som ansvarlig virksomhed tager vi myndighedernes påbud og retningslinjer dybt seriøst, og vi har allerede gennemført en lang række tiltag for at beskytte vores medarbejdere. Deres sikkerhed og vores samfundsansvar som virksomhed har højeste prioritet.
Takket være medarbejdernes store medvilje er det samtidig lykkedes os at organisere os på en måde, så vi stadig kan leve op til vores forpligtelser over for vores kunder – vel at mærke uden på nogen måde at gå på kompromis med sikkerheden.
Dette udmønter sig bl.a. konkret i flere skift med færre medarbejdere på arbejde ad gangen, weekendarbejde og overholdelse af de til enhver tid gældende officielle retningslinjer. Som udgangspunkt har ingen eksterne adgang til fabrikken de kommende uger.
Har du som kunde eller samarbejdspartner spørgsmål til, hvordan vi håndterer situationen, skal du være mere end velkommen til at tage fat i administrerende direktør Aage Agergaard: +45 6316 0436 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.