• Du er her:  
  • Velkommen
  • Nyheder
  • Hjernøs mest kreative hjerne fejrer 25-års jubilæum

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Hjernøs mest kreative hjerne fejrer 25-års jubilæum

Hjernø som virksomhed ville ikke være noget uden vores dygtige medarbejdere. Derfor er vi glade for, at vi heldigvis ofte har glæde af dem i rigtig lang tid.

Det gælder eksempelvis konstruktør Erik Lund, der for nylig kunne fejre sit 25-års jubilæum hos Hjernø. Han har således været med hele vejen på Hjernøs rejse fra mellemstor til stor værktøjsfabrik – og mere til.

Leveringsdygtig i geniale løsninger

”Erik er uden tvivl virksomhedens mest kreative hjerne. Han formår at omsætte komplekse ideer til gode løsninger, der er rentable at producere og har mange gange været leveringsdygtig i geniale løsninger,” siger administrerende direktør Aage Agergaard.

Som eksempel nævner han en separat støbeform til støbning af små kugler, som Erik Lund har været med til at udvikle. Det er en lille selvstændig enhed, man indbygger i en støbeform. Den sikrer, at en kugle støbes fuldstændig rund uafhængigt af varmeudvikling og formforskydning.

På pension efter 35 år hos Hjernø

En anden mangeårig medarbejder er værktøjsmager Bo Johnsen, som Hjernø for nylig sagt har farvel og tak til efter 35 års tro tjeneste.

”Og Bo har allerede lovet, at hvis tingene brænder på, kommer han hellere end gerne og giver en hånd med,” siger Aage Agergaard.

Attraktiv seniorordning

Lang medarbejderanciennitet er i det hele taget et af Hjernøs særkender, oplever Aage Agergaard. Virksomheden har selv udlært godt hver sjette værktøjsmager i produktionen, og et 40-års jubilæum venter lige rundt om hjørnet.

”Men vi gør os så også store bestræbelser på at være en attraktiv arbejdsplads, herunder for seniorer,” lyder det fra Aage Agergaard.

Som eksempel nævner han en attraktiv seniorordning, hvor man som ældre medarbejder har mulighed for at gå på nedsat tid – også ud over den officielle pensionsalder. Hertil kommer frynsegoder såsom et særligt gratiale i forbindelse med 25-års- og 40-års jubilæer.

Du kan læse mere om Hjernø som arbejdsplads her