Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Hjernø mander op med to nye konstruktører

Hjernø styrker sin konstruktionsafdeling med yderligere to konstruktører i form af René Ravnholdt Knudsen og Frederik Engstrøm, som begge er tiltrådt for nylig. Dermed beskæftiger Hjernø nu i alt otte konstruktører.

René Ravnholdt Knudsen er en gammel kending af huset, idet han i begyndelsen af 00’erne stod i lære som værktøjsmager hos Hjernø. Han tog en efteruddannelse som konstruktør, hvorefter han siden har arbejdet for bl.a. Lego i nogle år og for en produktionsvirksomhed i en anden branche.

”Så det er en kapacitet med masser af erfaring i tasken, der nu er vendt tilbage til Hjernø, og vi er glade for at byde René velkommen tilbage til virksomheden,” siger CEO Allan Hansen.

Flair for sprøjtestøbeværktøjer

Hjernøs anden nye konstruktør, Frederik Engstrøm, er oprindeligt udlært værktøjsmager og konstruktør i stanseværktøjsbranchen. Han valgte imidlertid at søge ind i plastværktøjsbranchen via en stilling som montør i Hjernøs montageafdeling

Her har han fået stor erfaring med sprøjtestøbeværktøjer helt fra bunden og arbejdet med både nye værktøjer samt fejlfinding og reparationer af kundernes værktøjer. Det har Frederik Engstrøm vist sig så skrap til, at han nu er blevet rykket op i vores konstruktionsafdeling med ansvar for design af nye værktøjer.

”Frederik har via sin tid i montageafdelingen udvist både en stor interesse og en god flair for at arbejde med sprøjtestøbeværktøjer, så derfor er det nu logisk at hive ham op i vores konstruktionsafdeling, hvor jeg er sikker på, han bliver til stor gavn,” siger Allan Hansen.

Præcision og professionalisme

For Frederik Engstrøm selv har det været en fornøjelse at blive en del af den gren af værktøjsbranchen, der beskæftiger sig med sprøjtestøbning.

”Jeg sætter stor pris på den præcision og den professionalisme, som karakteriserer Hjernøs arbejde. Og så var det bare dejligt at begynde nede i montagen og lære håndværket fra bunden igen,” lyder det fra Frederik Engstrøm.