Hjernø med i banebrydende plastprojekt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Udsendes ca. 10-12 gange om året.
Nemt at afmelde igen - og vi videregiver naturligvis ikke din e-mail-adresse til andre.

Hjernø med i banebrydende plastprojekt

Traditionelle ammunitionskasser af stål har domineret markedet for ammunitionskasser siden 2. Verdenskrig. Men nu er en dansk udviklet kasse i plast klar til at tage kampen op.

Kassen er udviklet af den danske virksomhed PlastPackDefense (PPD), og Hjernø har været med inde over projektet som udviklingspartner.

Der er tale om en letvægtskasse i plast og kompositmaterialer, som er 68 procent lettere end de stålammunitionskasser, som NATO i dag benytter. Men med samme robusthed.

Ekstreme temperaturer
Kassen skal kunne tåle både ekstreme temperaturer og fald fra 12 meters højde indeholdende 22 kilo ammunition og er derfor udstyret med forskellige stødzoner, der fordeler trykket så hensigtsmæssigt som muligt.

Hjernø har udviklet og fremstillet støbeværktøjerne, og har derudover også været med til at udvikle det unikke design af kassen.

Magasinet Plast har skrevet en artikel om kassen og udviklingsarbejdet, som kan læses på side 42-43: http://www.e-pages.dk/aller/574/html5/1/