Som en af Nordeuropas største værktøjsfabrikker råder Hjernø over vores egen afdeling til reparation og vedligehold af værktøjer. Afdelingen er én af Danmarks største og kan håndtere værktøjer på op til syv tons.
Reparationsafdelingen benytter sig af alle husets faciliteter, men har også sine egne specielle maskiner målrettet reparationsopgaver – såsom mikrosvejsning, ultralydsrens, hotrunner-controllere mv. Derudover ligger afdelingen inde med et stort reservedelslager, så vi kan klare de fleste reparationer uden at skulle skaffe delene hjem først.
Vi kører med både dag- og aftenhold, hvilket betyder, at vi normalt har en meget kort gennemløbstid på akutte reparationer.
Mange af de værktøjer, vi får ind til reparation eller vedligehold, er værktøjer, vi selv tidligere har fremstillet. I disse tilfælde har vi de originale tegninger liggende i vores it-system, som reparationsafdelingen selv kan hente frem og arbejde videre i.
Vi udfører naturligvis også reparation og vedligehold af værktøjer, vi ikke selv har fremstillet. Foreligger der ikke 3D-tegninger på det pågældende værktøj, måler vi normalt de områder af emnet op, hvor der skal foretages indgreb, så vi kan foretage arbejdet med vores CAM-processer for at sikre optimal, ensartet kvalitet.
Alt i alt betyder det, at vi kan tilbyde vores kunder Danmarks bedste garantiordning, der bl.a, omfatter 24 måneders fuld garanti.